 |
|
 |
| Påtrykt
både apotekets navn samt apoteker Ejvin Madsens navn (fra 1968 til
1992) 1/6 "Ranunculus bulbosus". |
|
2/6
"Digitalis purpurea". |
 |
|
 |
| 3/6
"Hyoscyamus niger". |
|
4/6
"Valeriana officinalis". |
 |
|
 |
| 5/6
"Gentiana Centaurium". |
|
6/6
"Viola odorata". |
 |
|
 |
En
dejlig serie på 12 receptkuverter Tegnet af Jytte Danielsen. Tekst:
Valdemar Smed. Fra apoteker Ejvin Madsen´s periode of trykt af Forex
Tryk.
Anløbsbroen på Alrø.
Engang porten til verden. Vejen ud i verden for øens unge mænd gik i
gamle dage fra anløbsbroen til Horsens, hvor de lod sig hyre til
langfart frem for at springe soldat i landmilitsen. Det var
anløbsbroen, der modtog dem og de gaver, de havde med hjem fra
langfarterne. Nu færdes skibene ad andre veje, og broen er et yndet
fiskested. |
|
Odder
Apotek.
Indgangspartiet. Bygget i 1907 har Odder Apotek en række morsomme
træk fra tidens nationalromantiske byggestil. Brugen af den gode,
solide, danske teglsten, bindingsværket i husets kviste,
indgangspartiets og altanens karakter af italiensk loggia er alle
tidens træk. - Solidt og dog fornemt. Her kan man roligt gå ind. |
 |
|
 |
Gadeparti
i Odder.
"Slippen". De små, beskedne arbejderboliger i den del af
Rosens- gade, som fortsat benævnes "Slippen" er rejst i
byens blomst- ringsperiode fra 1860 til 1900. Bygget langs randen af
Mølleengen dannede husene sammen med skovens stejle skrænter en smal
passage, der tillod kørende med ærinde til byen at
"slippe" igennem. |
|
Astrup
Præstegård.
"Den skiønneste i Herredet" Endnu i dag vækker den i 1777
opførte præstegård beundring for sin skønhed. Datiden berømmede
også den stort anlagte have i udpræget engelsk stil, for dengang var
haver i den størrelse ukendte på landet, hvor først udskiftningen i
slutningen af århundredet muliggjorde anlæg af denne karakter. |
 |
|
 |
Tunø
Kirke.
Vejviser for søfarende. Kirken er indviet til Jomfru Maria. På
altertavlen ses hun sammen med de sørendes værnehelgen Skt. Klemens,
og de vejfarendes, Skt. Jakob - Fra sen middelalder har kirketårnet
vist vej. Der er derfor mening i, at man i 1801 forhøjede tårnet og
indrettede et flammefyr i det, 31 meter over havoverfladen. |
|
Malling
Kirke.
Kirke og værn. Øm klosterkrønike fortæller om de tunge tider, der
indtraf efter Valdemar den 2.s død, hvor besættelser, brand,
borgerkrig og kongemord var hverdagsbegivenheder. Da var kirken
almuens eneste værn. Kirkegårdens befæstning i Malling er et
synligt vidne herom. Også Mårslet, Odder og Randlev kirkegårde har
været omgivet af volde og høje mure. |
 |
|
 |
Gylling
Mølle.
Et varetegn. Gylling Mølle standsede sin gang i 1955. Da var der ikke
mere "at tolde". Møllen var allerede i 1907 faldet sammen,
så møllen måtte
støttes ved en lokal indsamling. Nu ejes møllen af Odderegnens
Forening for Bygnings- og Landskabskultur, og vinden skal engang med
tiden igen hjælpe med til at male dansk mel til danske borde. |
|
Hov
Havn.
Færgested og bådehavn. Stedet har duft af rigshistorie. Det
nærliggen- de voldsted Bjørnkær siges at være forbundet med den
fredløse Marsk Stigs skæbne. Det var her - eller umiddelbart i
nærheden - at den holstenske rytterhær gik i land for at undsætte
de belejrede landsmænd på Skanderborg Slot. Det blev som bekendt
Niels Ebbesens død. Nu er stedet et omstridt overfartssted til Tunø
og Samsø. |
 |
|
 |
Norsminde.
En fritidsidyl. Da landevejen fra Odder til Malling åbnede i 1867,
formindskedes trafikken over broen ved Norsminde. Den kgl.
privilegerede kro lukkedes for en tid og toldstedet nedlagdes for
stedse. Med bilismens indtræden vågnede kro og ladested igen og
snart måtte den gamle bro vige for en ny, der leder travle bilister
uden om det idylliske samlingssted for sejlsportsfolk og krogæster. |
|
Viadukten
ved Bilsbæk.
En torso - Et minde. Banen fra Horsens til Odder havde sin
blomstringstid sammen med brydningen af de store mergellejer i
Søvind. At rejse langs dens kringlede forløb omkring moser og over
morænebakker gav indtryk af stor, landskabelig skønhed. I dag er
banen borte, og viadukten ved Bilsbæk minder os om menneskeværkets
forkrænkelighed og naturens beståen. |
 |
|
 |
Køer
i Hads Herred.
Sortbroget dansk. Efter kvægpesten i Europa i 1700-tallet fornyede
hollænderne deres sortbrogede bestand ved indførsel af sortbroget
avlskvæg fra Jylland. Da den jyske sortbrogede ko trængtes så
stærkt i dette århundrede af den røde, skabte jyske bønder en
forbedret sortbroget malkeko ved blanding med den hollandske. |
|
Smedjen
ved Rathlousdal.
Fortidens tale. Smedjen ved Rathlousdal har ikke længere blæsebælg
og esse. Ambolten klinger ikke længere under hammerens slag. Men den
smukke, lille bygning, der formentlig i sin tid opførtes sammen med
den nu nedbrændte ladegård, minder os om en tid, hvor vognrummel og
firspand var en del af godsets dagligdag. |
 |
|
|
| Inge
hørup: Akryl/blandteknik. 1993. Mål: 64x45 cm. "Man skal dyrke
sin have III". Trykkeri: Forex A/S. |
|
|
|
|
|
|
|
|
